Chiang Mai

VINDUESPUDSER

Bestil vinduespudser

Chiang Mai er en af de største byer i Thailand og ligger oppe i Nordthailand. Her fik vi noget af det bedste mad, vi har fået i de 6 uger, vi tilbragte i Thailand – og tilmed også noget af det billigste! Chiang Mai ligger inde midt i landet, og der er derfor ikke adgang til de lækre sandstrande, som Thailand ellers er så kendt for, men hvis du ikke kan undvære lidt vandpjaskeri eller en nedkøling (hvilket virkelig kan være tiltrængt i varmen!), er det slet ikke svært at finde en lækker swimmingpool. Vi besøgte den gamle bydel hvor, man finder templer, museer og generelt bare det hyggeligste byliv, som vi var på udkig efter. Chiang Mai er virkelig besøg værd, se blandt andet hvorfor herunder.

SOMPET MARKET:

Vi boede meget nær et madmarked kaldet “Sompet Market”. Det er ikke så stort, men de har meget lækkert frugt og grønt, hvorfor mange lokale og cooking classes også kommer her for at handle til dagens retter. Hvis du kommer her, må du virkelig heller ikke gå glip af den største og bedste (!!) frugtsalat med müsli og yoghurt til kun 50 baht, hvilket svarer til ca. 10 Kr. Vi spiste morgenmad her hver eneste morgen, og en gang imellem nuppede vi den også lige til aften- eller middagsmad, fordi det bare var så lækkert!

SATURDAY-/SUNDAY MARKET:

Søndag aften er det et KÆMPE langt og stort marked med uendeligt mange fine ting og en masse lækkert og spændende billigt mad. Nyd i hvert fald en smoothie til 30 – 50 baht her (9-10 kr.). Husk at bede dem om at undlade sukkeret, for det får tit smoothie’en til at blive alt alt for sød og overdøver den gode frugtsmag, som i forvejen er sød nok i sig selv. Du finder søndagsmarkedet på Rajdamnoen Road tæt på Tha Pae Gate, mens lørdagsmarkedet, som ikke er helt så stort, ligger på Wualai Road tæt på Chiang Mai Gate.

COOKING CLASS:

Hvis du tager til Thailand med tankerne om at tage et cooking class, bør du helt klart gøre det her i Chiang Mai. Her er råvarerne billigst og bedst, og du får derved mere ud af det hele.

WAT DOI SUTHEP:

Et smukt smukt guld tempel ca. 20 km. uden for Chiang Mai. Tag en af de “røde busser” herop, for det er en lang og stejl tur på cykel! Det kostede os 250 baht pr. pers. for 2 pers (ca. 50 kr.).

LEJ CYKLER:

Lej en cykel for 50 baht og udforsk de mange smukke templer, som Chiang Mai rummer. Det er også en god måde at komme omkring i byen på, og man får set en hel masse på denne måde.

CHIANG RAI:

Vi tog på en endagstur til Chiang Rai for at se the White Temple, og det var virkelig smukt og anderledes fra de mange andre templer vi havde set! Endagsturen vi havde købt var en slags pakke, hvor vi også fik en bådtur på Mae Khong River og et Hill Tribe besøg, men vi synes ikke, det var så meget værd.

PAI:

Vi havde planlagt at tage til Pai, som er en by der ligger et par timers kørsel nordpå fra Chiang Mai, men da vi var der i april, var der tørke, så vi blev frarådet at tage dertil, fordi vandfaldene og naturen deroppe slet ikke ville være så flot. Senere på rejsen mødte vi mange andre, som havde været der på samme tidspunkt, og synes det var helt fantastisk, så overvej det lige en ekstra gang, for vi fortrød det nemlig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *