BERNTH OG CO.

VINDUESPUDSER

Bestil vinduespudser

DSC_0173DSC_0172DSC_0180DSC_0181Da mor og jeg var i Århus sidste mandag, spiste vi lækker frokost på Bernth og Co., og det kan klart anbefales, hvis du er i Århus og gerne vil have en let men mættende, billig og lækker frokost.

Den lille sandwichbar ligger i Århus hyggelige latinerkvarter, og serverer selvsagt sandwiches med det lækreste fyld i det lækreste, friskbagte, grove focacciabrød. Der er 6 faste sanwiches på menukortet, og så er der den 7 variant, som fra tid til anden skiftes ud med nye smagsvarianter. Desværre, var der lige blevet solgt den sidste af “skifte-sandwichen”, som for tiden er lam og hjemmelavet bearnaise, så den kunne jeg ikke prøve. Øv øv. Jeg var dog slet slet ikke skuffet, da jeg fik min ellers 2. prioritet, som var deres Bahn mi sandwich! Den var rigtig saftig og smagfuld og hvis du besøger Bernth og Co. vil jeg anbefale at du prøver denne sandwich – så går du i hvert fald ikke galt i byen. Ellers kan du tjekke deres menukort ud her.

DSC_0175·· Beklager af der ikke er nogen billeder af sandwichen uden papir.. men altså.. 1.2.3. Væk var den ··

DSC_0176DSC_0174DSC_0178Min mor fik en smagetallerken, der består af lidt af hvert af fyldet fra de 4 klassiske sandwich, som står på menukortet og hertil friskbagt brød. Det var også alt sammen virkelig lækkert, men jeg var nu stadig gladest for valget af den vietnamesiske sandwich!

DSC_0177DSC_0168Udover dejlige sandwich serverer Bernth og Co. også skønne drikkevarer med spændende smagsvarianter – altsammen økologisk. Vi prøvede deres saftevand med let brus. Den ene var med smag af hindbær og den anden med smag af vanilje. Begge var virkelig gode og havde en intens smag, som ikke var for sød. Selvom det måske kan lyde lidt mærkelig med vaniljesaftevand, så er det altså noget der skal prøves! Det var rigtig godt!DSC_0179

Her finder du Bernth og Co.:

Borggade 12

8000 Århus

Pssst… Selvom maden var lige i øjet på Bernth og Co., elsker jeg pommes frites helt ind til knoglerne, og da de desværre ikke serverer pommes her, måtte vi jo forbi Hautes Friture og få byens bedste fritter! De er simpelthen de bedste!

fritter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *